Trivselshuset

Kvalificeret personalet står klar til at modtage elever, hvis de har brug for hjælp eller et lille pusterum i hverdagen.

Vi er stolte af vores Trivselshus, som blev oprettet 1. marts 2016. Trivselshuset har udviklet sig i takt med de udfordringer vores elever har.

Vi har flere uddannede AKT vejledere, en familierådgiver, en teenagecoach og flere sorggruppeledere.

Både personale og elever er glade for Trivselshuset, som bl.a. er et sted, hvor kvalificeret personale modtager elever, hvis de har brug for en pause i hverdagen. Det kan være en elev, der har en dårlig dag, har brug for lidt ro eller en samtale med en voksen.

I Trivselshuset holder også sproglærere og specialundervisere til. De børn der har behov for denne hjælp, kommer alene eller i grupper for at få undervisning, der er målrette deres individuelle behov.